Selvom AHT ikke har mange år på bagen som virksomhed, så har vi tilsammen mere end 80 års erfaring med produkterne, og vores team kender hinanden fra år tilbage. Vi stoler på hinanden, og der er ingen betænkeligheder, når vi hver især tager beslutninger. Gennem mange års samarbejde skabes den tillid, som i sidste ender kommer vores kunder til gode. Det giver nemlig en god intern kommunikation, at vi kender hinanden så godt. Og vi ved, at vi alle vil det bedste for hinanden og vores kunder. Der er ikke langt fra tanke til handling, og beslutningsprocesserne er hurtige og effektive.
Vores erfarne team skaber tillid fra start
“Vi ser en åbning i markedet for en leverandør, der ikke blot forhandler pålidelige og effektive marine motorer, men også er fleksibel og kundeorienteret. Siden vores opstart har vores tilgang med kundens behov i fokus været en del af vores DNA og vist sin berettigelse. Derfor er det et naturligt næste skridt for os at lancere marine motorer,” siger Anders Høyer.
Altid med kunden i fokus
Kravene til marine motorer er store, og derfor er vores motorer modstandsdygtige over for korrosion, fugt og vibrationer. Vi hjælper vores kunder med marine klassifikationer, når det kræves. Vi har et stort udvalg af motorer på lager, udfører ombygninger og tilpasser dem i vores eget værksted. Dette sikrer fleksibilitet og en hurtig levering, hvis f.eks. en kunde oplever breakdown, eller specifikationerne ændrer karakter i sidste øjeblik
Siden etableringen i 2020 har AHT forsøgt at gå sin egen vej med fokus på kunderne. Den tilgang vil virksomheden videreføre til arbejdet i den maritime branche.
AHT har prioriteret tung faglighed og personlig service over en stor organisation og lange beslutningsprocesser. Det gør os i hverdagen til en agil og handlekraftig samarbejdspartner, og vi ser et voksende behov blandt maritime kunder for den samme høje kvalitet og service, som vores traditionelle kunder har oplevet.