Historien bag AHT A/S

AHT A/S er et nyt navn i industrien, men med mere end 50 års erfaring tilsammen, er folkene bag langt fra nye. Virksomheden er sat i verden af velkendte og anerkendte personer inden for mekanisk transmission.

Som ny virksomhed har vi grebet en unik mulighed for at skræddersy vores organisation til en virkelighed uden tunge sagsgange og bureaukrati.

I spidsen for AHT A/S står Anders Høyer, hvis farfar, Svend Høyer, grundlagde Svend Hoyer A/S, hvor hans far, Lars Høyer, siden tog over. Anders viderefører dermed de stolte familietraditioner, og AHT bygger videre på de stolte familieværdier fra dengang, men nu i en anden og selvstændig virksomhed båret af begejstring for fagligheden og tilfredse kunder, medarbejdere og leverandører.

AHT er nemlig en selvstændig og uafhængig virksomhed. Det betyder, at vi ikke skal tilpasse os direktiver fra andre men har handlefrihed til at træffe egne beslutninger. Vi har skåret ind til benet og prioriteret tung faglighed og personlig service over en stor organisation og lange beslutningsprocesser. Det gør os i hverdagen til en handlekraftig samarbejdspartner, der er tæt på vores kunder. Du kan derfor forvente nærhed, fleksibilitet og tæt samarbejde med fuldt fokus på dig og dine behov

Med mere end 50 års erfaring tilsammen har vi et dybt kendskab til de fleste brancher og er derfor din professionelle og troværdige partner.