AHT er en selvstændig og uafhængig virksomhed, og vi indtager gerne rollen som problemløser

AHT er en selvstændig og uafhængig virksomhed. Vi skal derfor ikke tilpasse os direktiver fra andre men har handlefrihed til at træffe egne beslutninger. I hverdagen betyder det, at vi er en handlekraftig samarbejdspartner, der er tæt på vores kunder og elsker at indtage rollen som problemløser.

Vi har skræddersyet vores organisation til en virkelighed uden tunge sagsgange og bureaukrati. Vi har skåret ind til benet og prioriteret tung faglighed og personlig service over en stor organisation og lange beslutningsprocesser. Du kan derfor forvente nærhed, fleksibilitet og tæt samarbejde med fuld fokus på dig og dine behov som kunde.

“Vi ser en åbning i markedet for en leverandør, der ikke blot forhandler pålidelige og effektive marine motorer, men også er fleksibel og kundeorienteret. Siden vores opstart har vores tilgang med kundens behov i fokus været en del af vores DNA og vist sin berettigelse. Derfor er det et naturligt næste skridt for os at lancere marine motorer,” siger Anders Høyer.

Anders Høyer

Altid med kunden i fokus

Kravene til marine motorer er store, og derfor er vores motorer modstandsdygtige over for korrosion, fugt og vibrationer. Vi hjælper vores kunder med marine klassifikationer, når det kræves. Vi har et stort udvalg af motorer på lager, udfører ombygninger og tilpasser dem i vores eget værksted. Dette sikrer fleksibilitet og en hurtig levering, hvis f.eks. en kunde oplever breakdown, eller specifikationerne ændrer karakter i sidste øjeblik

Loke Svendsen

Siden etableringen i 2020 har AHT forsøgt at gå sin egen vej med fokus på kunderne. Den tilgang vil virksomheden videreføre til arbejdet i den maritime branche.

AHT har prioriteret tung faglighed og personlig service over en stor organisation og lange beslutningsprocesser. Det gør os i hverdagen til en agil og handlekraftig samarbejdspartner, og vi ser et voksende behov blandt maritime kunder for den samme høje kvalitet og service, som vores traditionelle kunder har oplevet.